Man kan læse meget om alting på nettet, men der er nu noget særligt ved at være der in person så jeg besluttede at tage en 10 dages tur til LA. Hovedformålet – at kunne lave endnu bedre guitar-recordings i mit hjemme-studie.

Man kan forsøge at planlægge mangt og meget, men ikke alt går som forventet, når man stikker snuden i LA’s hvepserede af pulserende music-business. Men turen var god og lærerig.

Blev jeg klogere, – johh såmænd, men der er mange måder at gøre tingene på få entydige svar. Blev jeg klogere? – Jo, det synes jeg. Blev jeg rigere? – På oplevelse og viden ja, – men der ligger desværre nu en udviddet ønskeseddel på nyt gear.

Uddrag af dagbog:

Mandag – Med Diane Warrens producer Peter Stengaard i hendes studio på toppen an LA Film Academy i Hollywood. Jeg havde fornøjelsen af at hilse på Diana Warren “in person”, og hun spillede et nyt nummer for Peter og undertegnede for at få vores mening. Jeg ser ingen grund til at det ikke kunne blive endnu et af hendes utallige hits når lige mine rettelse kommer med – (just kidding)

Mandag aften til Sing/Song-writers aften på Gengis Cohen
En god times intim præsentation af nye (og gamle) sange. Niveauet var TOPHØJT, og da en 13 årig pige stillede sig op og sang og spillede 2 egne sange, med en sikkerhed og en stemme der sjældent ses og høres fra voksne meget erfarne sangere, måtte jeg bøje mig i støvet og indse at der er meget talent vi ikke kender en snus til i det høje nord. (og vice versa naturligvis). – Songwriting som diciplin, som noget man gør hver dag, som Diane Warren der laver en ny sang om ugen (og har gjort det i 25 år) var en øjen-åbner. Det med produktion og lyde og fed guitar-sound er ret sekundært (altså sådan da). Det er sangen der tæller, og så ikke mindst at kunne sno sig, networke og præsentere sig i branchen. Der findes så sindsygt mange gode sange og sangere der burde/kunne/skulle have fået airplay på linie med de hits vi allerede hører, kender, elsker og hader.

Tirsdag – hang jeg mere ud med Peter og lagde lidt akustisk guitar på en Diane Warren nummer. Bock 507 mic (6500 USD) og en top preamp. – Hmm, det lød sku meget godt. Måske bliver tracket brugt, måske ikke, – men det var da ret fedt lige at være med.

Onsdag – Jeg har en passion for amerianske håndbyggede guitarer, har allerede én John Suhr guitar og der er såmænd en lille ny på vej. – Jeg kørte til Lake Elsinore for at møde manden selv. Havde måske bare lige regnet med en halv times tid, men det blev “le grand tour” og frokost på en hyggelig Itaiensk restaurent med rigtig god mad. – John Suhr har brug for større og bedre lokaler, og vi fik også set det nye sted der skal stå klart om et par måneder. Der er vist 5 gange så mange kvadrat meter.
John Suhr har fortjent succes med både med forstærkere og guitarer og der er 5-6 mdr ventetid på en guitar. Men hvis man tror at succes’en kunne få John til at starte noget de ligner samlebånds arbejde eller på nogen måde sænke kvaliteten tager man fejl.
Alle processer og operationer udføres af specialister og det oser af kvalitet styret med hård sikker hånd af John. Jeg havde stor respekt for hans guitarrer og amps inden jeg mødte ham og så hans faciliteter, men endnu respekten er endnu større nu! www.suhrguitars.com

Torsdag – Var i Bay Seven guitar recording studio og mødte top guitar-producer Mike Plotnikov og hans super-tech Marc VanGool. Bay Seven er et guitar-studio extraordinaire. Et control-room med ca 30 trimmede amp-heads linket via et krydsfelt til et cabinet rum, med diverse op-mikede cabs. Alle optagede lyde er dokumenterede, og kan genskabes on request. Studiet er booket 6 mdr. frem i tiden. Check deres navne på nettet – der er credits til omkring 400 plader med navne som Santana, Papa Roach, HaleStorm (som var i studiet mens jeg var der), Kelly Clarkson, Creed, Kiss og mange flere.

Fredag – her fik jeg chancen for at møde Michael Thompson i hans hjemmestudio. For pop-rock guitarister med hang til 80’er 90’er guitar-sound er introduktion overflødig, men check evt. michaelthompson.cc – Michael tog supergodt imod mig og vi hyggede en 3-4 timer. Mit link til Michael er min buddy Jes Selane www.selaneguitar.com som jeg har kendt i snart 20 år (tak for introduktionen Jes). Michael’s studio kan umiddelbart se lidt rodet ud, med omkring 350 guitarpedaler (no kidding), diverse amps, guitars og gadgets. Men f*** der er hul igennem.

Krydret med en mega-rollercoaster tour på Six-flags Magic mountain, shopping og tid til at gen-se mit gamle “hood” fra mine GIT dage – var det da en meget god tur………mindst 🙂